Første gang jeg fik serveret en wienerschnitzel med sardiner og citron troede jeg det var en fejl. Men, det smagte jo fremragende og siden har jeg kikket lidt mistroisk men nysgærrigt til sardinen. Denne lille salte fisk som grækerne gerne spiser hel, stegt med hoved og det hele.
Sardinfilleter er genialt til mange rette, kartofler, æg, snitzel og på ristet brød med olie og citron. Og her sammen med en bagekartoffel, svampe og lidt bacon, bliver ingenting til en komplet måltid.
Ingredienser: (2 personer)
- 2 store bagekartofler
- ca. 500 gram svampe
- 4-6 skiver bacon (håndskåret)
- 50 gram smør
- 1 dl. olivenolie
- 3 spsk. creame fraische
Skrub og rens 2 store bagekartofler. Pak dem ind i sølvpapir – løst så du nemt kan åbne pakkerne når de er varme inde i ovnen til den sidste bagning. Sæt dem i en forvarmet ovn på 225 grader i 60 minutter. Åben pakkerne så kartoflerne står frit i sølvpapirpakkerne og bag videre i 15 minutter til skindet på kartoflerne er blevet sprødt og gyldent.
Mens kartoflerne bager steger du bacon og svampe gyldne i olivenolie og lægger det til side hver for sig når det er færdigt. Souce laver du ved at tilføre lidt smør til stegefedtet på panden og når al fedtstof syder drysses 1/2 skiseske sukker over og du kommer du 2-3 store spiseskeer creme fraische i og røre det forsigtigt sammen på panden. Fortynd evt. med rødvin. Anret kartoflerne midt på en tallerken, læg svampe og bacon dels på kartoflen dels rundt om kartoflen og hæld soucen over med en ske. Pynt med små sardinfilletter og citron.
Tips: Er kartoflen renset godt kan det hele spises også skrællen.
Leave a Reply