Hazelnuts - 650 kcal in 100g
    650kcal
    Hazelnuts - 650 kcal in 100g

Frikadeller med nye kartofler og spidskål

Frikadeller med nye kartofler og spidskål smager simpelthen så godt og fint at man skal passe på ikke at spise for meget. Da jeg var barn hed det frikadeller med sovs og kartofler –  og gerne meget brun sovs. Brun sovs smager godt,  men hånden på hjertet –  det er ikke sundt. Server i stedet en hvidløgsdressing til,  lavet af græsk yogurt, hvidløg, salt og lidt olivenolie. Det er fantastisk og du vil aldrig mere savne den brune opbagte sovs. Frikadeller er en dansk nationalret og elsket af alle mine udenlandske venner. Haru san min gode ven fra Japan,  besøgte os og skulle bo hos os et par dage mens han var i Danmark. Jeg havde brugt hele formiddagen til at lave sushi og alle mulige andre  japanske rette til ham. Han spiste høfligt af de japanske rette hvorefter han igen høfligt forsigtigt spurgte om han måtte tage en frikadelle. Jeg tror det var det eneste Haru san ville have –  mine frikadeller og Haru san spise mange frikadeller den aften inden jetlaget fik overtaget.

Ingredienser: (2 personer)

500 gram kalv og flæsk (halv oksekød og halv svinekød)

2 hele æg

1/2 løg

1/2 chili

2 spsk. mel

3-4 spsk. øl (vand eller mælk) men øl er bedst

pepper

salt

smør

olivenolie

500 gram nye kartofler med skræld

1/2 spidskål

3 spsk. græsk yogurt

3 fed hvidløg

Sæt kartoflerne til at koge i en kasserole med saltet vand. Kartoflerne er færdige når du kan stikke en kødnål eller knivspids i kartoflerne uden at mærke modstand og at kartoflen ikke ikke hænge fast når man løfter den op i kniv eller kødnål. Mens kartoflerne koger røres kødfarsen.

Halv oksekød halv svinekød røres sammen med 2 hele æg,  1/2 løg snittet som små tern eller revet. Tilsæt en 1/2 hakket chile styrke 5, 2 tsk. pepper, 1 tsk. salt, 1 dl. øl samt mel til at samle farsen med. Rør alt sammen undtagen mel. Derefter tilsættes mel –  lidt efter lidt indtil farsen hænger fint sammen uden at blive træg. Den skal være let at røre med en grydeske.

Klargør spidskål til kogning. Normalt er et kvart spidskål nok pr. person. skær 2 kvarte og gem resten af spidskålen. Pak resten ind i de dækblade du tager af for at komme ind til den fine kål. Tag de yderste 2-3 kålblade af.

Når kartoflerne er færdige,  tager du dem af ilden og sætter dem til side i vandet med låg på. Så holder de sig varme til de skal bruges. Det er sådan de store køkner og restauranter gør.

Steg frikadellerne i halv smør halv olivenolie og vær ikke fedtet med fedtstof. Det fedt du steger i kommer ikke ind i det færdigstegte kød. Du hælder bare ud når du er færdig med at stege. Frikedellerne skal stege ca 3-4 minutter på hver side,  men vend dem et par gange. De er færdige når sidekødet er hvidt og det lyder hult når man slår på frikadellerne med en gaffel. De må ikke blive stenhårde.

Til sidst koger du de to kvarte spidskål i en gryde med kogende vand. Kog ca. 2-3 minuter ikke mere.

Der er ikke sovs til delle ret. Rør i stedet en hvidløgscreme af 3 spiseskeer græsk yogurt, lidt olivenolie, salt og 3 fed hvidlød. Det smager himmelsk til både kål, kartofler og frikadeller. Pynt evt. med lidt forårsløg.

 

Print Friendly, PDF & Email

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

  

  

  

Hej igen…..

Vi koger og steger så der er røg i køkkenet. Kom med ind i kampen for den gode mad - skriv til os hvis du har en kommentar eller en god opskrift.
Du er velkommen til at sende os gode ideer og tips - vi er også på Facebook og Twitter.