Grape - 65 kcal in 100g
    65kcal
    Grape - 65 kcal in 100g

Rib Eye med kantareller i fløde

Rib Eye er vel nok det bedste stykke kød man kan købe til bøffer. Kødet er skåret af fileten på ryggen helt oppe mod nakken på dyret og er fedtmarmoreret. Det er fedtmarmoreringen der giver kødet saft og kraft. Så skal du have en rigtig oplevelse med bøffer, så skal du gå til en slagter og sige hvad du ønsker. Det er ikke billigt – men du bli’r glad i låget. Regn med 60-70 kr. pr. bøf og det er ikke i den dyre ende. Rib Eye af  “Kobe kvæg” kan have priser omkring 2000 kr. pr. kilo. Men, så har kosten også stået på øl og shiatsu massage.
September og oktober er sæson for kantareller og mange andre svampe i øvrigt. Men kantareller kan man plukke uden at være i tvivl. Og finder man et godt sted hvor pluksikkerheden er høj, så hold stedet tæt til kroppen, men del ud af varen når den er høstet, for friskplukkede svampe er guld og du bliver populær når du deler guld.

Forberedelse er altafgørende når man laver mad og især med bøffer hvor det hele skal spille når kødet er stegt.

Start med at tænde ovnen på 200/225 grader så den er klar.

Klargør de halve cherrytomater i et ovnfast fad, stænket let med olivenolie og topdresset med grofthakket frisk basilikum.

Forbered svampene så de er renset og hakket i store stykker. Og husk nu at svampe skal børstes fri for jord og andet skovbundsknas – ikke spules med vand. Pust og børst til de er rene og klar til panden.

Steg nu bøfferne på en meget varm pande tilsat smør. Når bøfferne er brunet af og drysset med groftkværnet pepper – lægges de i et lille ildfast fad med stegefedtet og steger færdige i ovnen ca 8-10 minutter – alt efter hvor røde de skal være.

Når bøfferne er sat i ovnen sammen med cherrytomaterne – varmes panden op og kantarellerne kommes på panden. Når svampende  popper kommes smør ved og steger op så kan fløden tilsættes. Skal herefter kun lige koge og simre i få minutter så er det færdigt.

Når bøfferne er færdige serveres det hele med det samme.

Ingredienser: (2 personer)

  • 2 store bøffer – af marmoreret oksefillet
  • 500 gram kantareller
  • 1 bakke cherrytomater
  • 1 håndfuld frisk basilikum 
  • 50 gram smør

Om gode bøffer er der at sige, at de kan steges røde eller medium, men ønsker du bøffen gennemstegt, så spar de mange penge på godt kød og køb noget billigt kød. For så er det jo ligemeget om kødet er godt, det skal jo ødelægges alligevel.

Sådan ser to gode bøffer ud. Rib Eye – marmoreret oksefillet.

Print Friendly, PDF & Email

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

  

  

  

Hej igen…..

Vi koger og steger så der er røg i køkkenet. Kom med ind i kampen for den gode mad - skriv til os hvis du har en kommentar eller en god opskrift.
Du er velkommen til at sende os gode ideer og tips - vi er også på Facebook og Twitter.