Grape - 65 kcal in 100g
    65kcal
    Grape - 65 kcal in 100g

Hakkebøf med løg og spejlæg

Hakkebøf med spejlæg og bløde løg er efter min oplevelse en gammel dansk ret. Men, faktisk laver grækerne også spicy krydderbøffer med spejlæg i sandwich for eksempel. Så hvor denne kombination egentlig stammer fra kan være et spørgsmål. Jeg vælger dog stadig at kalde retten for en gammel dansk ret. Den er i hverfald en del af den danske madkanon hvis man skal tale om danske retter. Hakkebøf med spejlæg og bløde løg er nemt, forholdsvis hurtigt og kan spises som middagsret, til frokost, for sjov eller til trøst. Og uansat hvorfor man spiser denne ret, så er kombinationen med bløde spejlæg, bløde løg og stegt hakket oksekød en herlig oplevelse – hver gang.

Pil og skær løg i tynde halve ringe og steg dem i smør på en varm pande. Nå alle løgringe er blevet brunet af og begynder at blive gennemsigtige tilsættes 1dl. vand eller lidt mere så løgene koger videre. Tilsæt også en lille smule soja for at give farve og en teskefuld sukker. Det giver en god smag. Læg de stegte bløde løg i en dyb tallerken når de er færdige. Ca. 10-12 min.

Form to store hakkebøffer ca 2 cm. tykke ikke mindre gerne tykkere og steg dem på en varm pande i rigeligt smør. Skru ned til halv styrke når bøfferne begynder at få stegeskorpe. Husk at bøfferne skal stege – ikke koge. Smøret rundt om bøfferne skal sprutte så steger de. Stegtid ca. 4 minutter på hver side afhængig af pande og varme. Bøfferne er færdige når der kommer klar kødsaft ud, når man prikker i dem med en gaffel eller stegespyd.

Vil du pifte retten op med rød pepper i strimler, steger du blot pepperstrimlerne med bøfferne når disse er ved at være færdige. Pepperstrimler på pande skal kun lige steges op så er de færdige. Ca 2 min. Gem 3-4 rå pepperstrimler til pynt.

Som det sidste laver du spejlæg på panden. Brug en ren pande ellers kan æggene brænde fast og blommen gå i stykker når man skal servere. Kom smør på panden og slå æggene ud på panden hurtigt efter hinanden. hvis hviden samler sig om blommen, kan man med en gaffel trække hviden ud så spejlægget bliver størrer. Sluk og anret så snart hviden er helt hvid og størknet – så er blommen stadig blød og lækker.

Anret nu bøffen med masser af løg oven på og to spejlæg på hver bøf oven på løgene. Server frisk rugbrød til og pynt gerne med rød pepper eller frisk basilikum.

Løgene kan man lige køre gennnem microovnen i 2 min ved 70% så er de dampende varme igen inden de anrettes.

Ingedienser: (2 personer)

  • 500 gram hakket oksekød
  • 2 store løg
  • 1/2 rød pepper
  • 4 store æg
  • smør, salt og pepper

Print Friendly, PDF & Email

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

  

  

  

Hej igen…..

Vi koger og steger så der er røg i køkkenet. Kom med ind i kampen for den gode mad - skriv til os hvis du har en kommentar eller en god opskrift.
Du er velkommen til at sende os gode ideer og tips - vi er også på Facebook og Twitter.