Peach - 60 kcal in 100g
    60kcal
    Peach - 60 kcal in 100g

Æbleskiver

Æbleskiver lavet med kærnemælk, er en gammel dansk tradition der går helt tilbage år 1700, hvor æbleskiver var tynde skiver æble vendt i mel og æg og stegt over ild på en pande. På Als i Danmark kan man stadig finde denne form for stegte æbleskiver. Mens de fleste danskere kun kender æbleskiver som runde kugler lavet af pandekagedej og stegt i en æbleskivepande. Æbleskiver bliver ofte kun lavet og spist ved juletid og ogte serveret sammen med glögg eller kaffe.
Den mere moderne form for æbleskiver anno 1866 hvor æbleskivepanden første gang dukker op i den danske litteratur. Det er i fortællingen om Peters Jul, men også H. C. Andersen beskriver i 1872 fra en julefest på en Herregård at æbleskiverne vendes i æbleskivepanden. Hvad der var i de æbleskiver H. C. Andersen spiste ved vi ikke, men i Frk. Jensens kogebog fra 1901 kan vi læse at man kom æblemos eller rabarberkompot i æbleskiverne. De fyldte æbleskiver er i øvrigt i familie med Berlinere også kendt som Berliner Pfannkuchen.
Med eller uden æble- eller rabarberkompot i de runde æbleskiver, så er det en herlig spise med sukker til og evt. solbærsyltetøj med rom.
Og Jul eller ej – jeg spiser gerne æbleskiver hele året.

 

Farvelagt illustration af æbleskiver der vendes ud af en æbleskivepande fra Johan Krohns Peters Jul (første udgave 1866). Illustrationen er skabt af Johan Krohns broder. Den oprindelige udgave fra 1866 var sort/hvid.

Ingredienser: (6-8 personer – ca. 40 stk.)

  • 250 g hvedemel (5 dl)
  • ½ tsk. salt
  • 4 tsk. sukker
  • 1 tsk. natron
  • 3 æg
  • ca. 4 dl kærnemælk
  • fedtstof til bagningen
  • evt. ½ tsk. stødt kardemomme
  • evt. revet skal af ½ usprøjtet citron eller 1-2 tsk. Citronsaft
  • (appelsin kan også bruges, eller appelsinlikør)

Pynt og tilbehør:
flormelis /strøsukker og syltetøj (gerne med rom)

Fremgangsmåde:
Bland mel, salt, sukker, natron samt stødt kardemomme.
Pisk æggeblommer og kærnemælk sammen og rør melblandingen i.
Lad nu dejen hvile (hæve) ca. ½ time.

Pisk æggehviderne stive men luftige og vend dem i dejen. Steg nu æbleskiverne i æbleskivepanden med smør, olie eller palmin. Kom fedtstof i hvert hul i panden og fyld dej i ca. 2/3 dele op. Lidt mindre er bedre end for meget. Hvis der er for meget dej i hullet er det svært at vende æbleskiverne. Vend æbleskiverne med en træpind, strikkepind.
Bag ved jævn varme ikke for varmt. Så får du gennembagte æbleskiver der bliver sprøde.


 

Print Friendly, PDF & Email

1 comment to Æbleskiver

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

  

  

  

Hej igen…..

Vi koger og steger så der er røg i køkkenet. Kom med ind i kampen for den gode mad - skriv til os hvis du har en kommentar eller en god opskrift.
Du er velkommen til at sende os gode ideer og tips - vi er også på Facebook og Twitter.