Strawberry - 31 kcal in 100g
    31kcal
    Strawberry - 31 kcal in 100g

Burgerboller

En god burger handler ikke kun om hvad der inden i, men i lige så høj grad om hvad der er uden på. Burgerbollen.
En burgerbolle skal være hjemmelavet og der skal være grovmel i. Det er sundere og man bliver man mere mæt og i længere tid. Så groft mel er alt i alt en win-win.
Burgerboller kan bruges som frokostbolle og fyldes med rester fra middagen dagen før eller en herlig frisk salat. Tænk på Flæskestegs Sandwich med rødkål og salt, resterne fra middagen med Pulled Pork, kyllingestykker. Ja man kan faktisk komme det meste imellem en flækket burgerbolle.
Købte burgerboller er det rene luft. Der er simpelthen intet fornuftigt mad i en købt burgerbolle. Derfor skal du lave dine egne hjemmelavede burgerboller. Jeg bruger det mel jeg lige har for hånden men der er altid grovft mel blandet i og gerne en håndfuld groft rugmel også.

Ingredienser: (6 store burgerboller)

  • 500 gram mel
  • 50 gram gær
  • 3 dl. mælk
  • 1 spsk sukker (gerne rørsukker)
  • 1-2 tsk salt (jeg bruger altid groft salt)
  • 20-40 gram smør (tag du ud af køleskabet så det kan blive blødt)
  • 1 æg til pensling (en kafferest er også helt fint)
  • sesamfrø (til at pynte med)

Bland dejen i en røremaskine i ca. 10 minutter. Start med at hælde mælken i og smulder gæren ud i mælken. Kom sukker og salt. Sukkeret hjælper gæren med at blive opløst og blive levende. Hæld melet i mælken og bland nu noget godt groft mel i også. Ca. halvt hvedemel og halvt noget andet. Kom gerne en håndfuld groft rugmel i også. Men ialt 500 gram mel. Kom smøret i og start røremaskinen på æltehastighed og lad den ælte dejen i ca. 10 minutter.

Skrab dejen ud på et meldækket bord og ælt dejen igennem et par gange. Den skal være blød og let og må ikke klistre. Kom dejen i en skål og stil til hævning i 90 minutter.

Ælt dejen forsigtig og lav 6 store boller som sættes på en bageplade. Bollerne efterhæver 15-25 minutter i stuetemperatur.

Bag bollerne i ovnen ved ca. 200 grader i 15-20 minutt. Det er vigtigt at checke om bollerne er blivet sprøde i bunden. Ellers vender du dem om og bager dem 3-4 minutter med bunden op.

 

Print Friendly, PDF & Email

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

  

  

  

Hej igen…..

Vi koger og steger så der er røg i køkkenet. Kom med ind i kampen for den gode mad - skriv til os hvis du har en kommentar eller en god opskrift.
Du er velkommen til at sende os gode ideer og tips - vi er også på Facebook og Twitter.