Grapefruit - 48 kcal in 100g
    48kcal
    Grapefruit - 48 kcal in 100g

Rugbrød med øl fra Stronzo

 

Rugbrød med øl fra bryggeriet Stronzo.
Fortæl mig hvad du føler og tænker, når du hos bageren køber et lille brød til 25-30 kroner, der er lavet på en højst sandsynlig billig melblanding. Bagerne er dem der tjener aller mest på os forbrugere. De råvare de bruger er billige og ofte af dårlig kvalitet, mens salgsprisen er vanvittig høj. De griner, så at sige hele vejen til banken.
Det værste er dog, at vi ikke ved hvad der er i de brød vi køber. Hvis du bager dine egne brød; kan du selv bestemme hvad du spiser. Det er sjovt, det er billigt og du kan eksperimentere mad alle ingredienser.
Dette rugbrød er lavet med en af mine ynglingsøl fra det nye danske bryggeri Stronzo. En mørk Brown Ale der både har sødme og bitterstoffer i smagen. Det er bare super at lave rugbrød på. Det hele blandes i røremaskine, hældes i brødform, hæver og bages – så nemt er det.

Ingredienser:  (1 stk stort rugbrød eller 2 små.)

  • 1 stk Stronzo Brown Ale øl (50 cl.)
  • 50 g. gær
  • 1o cl. vand
  • 1 spsk. salt
  • 1 spsk. ahornsirup eller lynghonning
  • ½ spsk. kulør – eller som du syntes (hvis du vil have mærkt rugbrød)
  • 200 g. knækkede rugkerner
  • 150 g. knækkede hvedekerner
  • 300 g. rugmel
  • 300 g. hvedemel
  • 1 æg til pensling (kaffe er også godt)

Øllet hælles i røremaskineskålen sammen med alle kerner, sirup eller honning, salt og gær og stille lunt i ca. 30 minutter (varm røreskålen hvis den er af metal så den er stuetemperatur). Efter 30 minutter bobler ølblandingen lystigt og så er der gang Stronzobrødet. Man behøver ikke vand, men kan udelukkende bruge øl.

Start røremaskinen på laveste hastighed og hæld al melet i. blanding skal røre i ca. 10 minutter. Hvis du vil have et mørkt brød, kan du komme madkulør i dejen mens den ælter i røreskålen. Herefter fordeler du dejen i rugbrødsforme eller hvad du har. Selv bruger jeg også gerne runde  og ovale fade. Så får du et anderledes brød.

Vigtigt! Hvis det ikke slip let forme kan du forer formen med bagepapir, der gør det lette for brødet at slippe efter bagning. Bruger du bagepapir skal du tillægge 5-10 minutter i bagetid.

Rugbrødet pensles med pisket æg, vand eller kaffe og bages i en forvarmet ovn på 175 grader og bager i ca. 105 minutter – 1 time og 3 kvarter. Plus 15-20 minutter på eftervarme.

Brødet kan blive klægt (fugtigt) indeni. Så du må prøve dig lidt frem da der kun skal en smule mere eller mindre vand i dejen for at resultatet bliver mere eller mindre perfekt. Nogle kan lide helt tørt rugbrød mens andre godt vil have det blødt og fugtigt. Du bestemmer – men det er pærenemt.

Og nå ja – et stykke friskbagt rugbrød med koldt smør og et glas godt øl er vel ren nydelse.

Print Friendly, PDF & Email

2 comments to Rugbrød med øl fra Stronzo

  • Alle der bager hjemme, er helte i mine øjne. Det er blot lidt selvmodsigende at der her så bruges Stronzo øl. På sine gode dage, kan det bryggeri lige akkurat føkge med de helt store bryggeriers lignende produkter. Der hvor de falder igennem, er når de skal kalde sug mikrobryggeri og være undergrund. Om nogen, skamrider netop Stronzi dén kvalitetsnorm som andre gar kæmpet så hårdt for. Stronzo er en wannabe hipster i ølverdenen, der undergraver; netop som færdige melblandinger gør det for god bageskik.

  • Nøj hvor ser det lækkert ud.

    Vi kan hurtigt blive enige om at det ikke kan betale sig at købe rugbrød, med mindre man går efter discount produkter eller tilbud og køber rugbrød til 10 kroner stykket.

    Vores kvickly bruger selv sådanne et tilbud hver tirsdag, men kan endnu ikke mindes at vi har benyttet det endnu.

    Jeg bager også selv og skal vi lige prøve med en mørk lakridsagtig øl næste gang.

    God weekend,
    Kristian

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

  

  

  

Hej igen…..

Vi koger og steger så der er røg i køkkenet. Kom med ind i kampen for den gode mad - skriv til os hvis du har en kommentar eller en god opskrift.
Du er velkommen til at sende os gode ideer og tips - vi er også på Facebook og Twitter.