Apricot - 40 kcal in 100g
    40kcal
    Apricot - 40 kcal in 100g

Portvinsbraiserede oksehaler

Oksehaler er en overset, men fantastisk lækker ret vi må og skal have tilbage i gryden. Det er simremad når det er bedst.
Vi spiser ikke mere begge ender af dyret, selvom det faktisk er der noget af det bedste kød sidder. Men, vi taler gerne alle sammen om hvor meget vi værdsætter godt kød, udnytter hele dyret og ikke smider noget væk. Min farfar elskede grisetæer, kødet fra grisehovedet og oksehalesuppe var noget af en feinschmecker ret i hans dage.
Hvis man vil lave et originalt køkken med hjertet, skal man hele tiden gå tilbage til de gamle retter og frem mod de nye retter. Altså, tænke ud af madkassen uden at miste de gamle dyder. Dér rykker dit køkken. Og så tilbage til de portvinsbraiserede oksehaler.

Vi er i simremad regionen. 3+ timer tager det at forberede oksehalerne, men i tilgift får du lov til at gå og glæde dig over den herlige slow food og duften for fortiden. Man får pulsen helt ned i laveste gear og du vil elske at lave mad på denne måde. Du skal bruge en simregryde. Altså en erngryde eller en gryde med en tyk bund. Jeg bruger selv en tung jerngryde af mærket Copco og til udendørs simremad har jeg en Dutch Oven – sådan en rigtig cowboygryde. Og jeg ved ikke, men jeg syntes, at de der jerngryder har sjæl. De hjælper ligesom med til at lave maden.

Kom rigeligt fedtstof i den varme gryde til at brune halestykkerne godt af på alle sider. Men ikke for høj varme. Men lige varme nok til at halerne steger og ikke kun koger. Der kan være en del fedt på halestykkerne som skal smeltes af. Du skal vende halestykkerne med en gaffel eller madpincet så stykkerne er brunet af på alle sider. Nå oksehalerne er brunet godt af, hælder du vand og rødvin i gryden (50/50) så det lige dækker halerne, skruer ned til simreblus og lægger låg på gryden. De nye induktionsplader har en “simreknap” der er genial til at holde temperaturen lige der hvor maden kun lige koger.

Når oksehalerne har simret i ca. 1 time, kommer du rustikke stykker af løg og gulerod i gryden og simre videre i ca. 1 time. Vend forsigtigt halestykkerne rundt i gryden et par gange, men løft låget så lidt som muligt.  Væden må ikke er kogt væk, så er der for meget varme under gryden. Vædens skal langsomt koge ind.

Nå kødet er helt mørt og i falder fra benet efter ca. 2 1/2 time, tager du alle halestykkerne op og skiller kødet fra benet. Skum nu fedtstof fra væden i gryden med en ske. Læg kødet tilbage i gryden og tilfør 4-5 cl. Portvin, smag til med salt og pepper. Braiser videre ved simrevarme til væden er reduceret til det halve af mængden af kød.

Nu har du oksehaler der nærmest er glaserede og fantastiske til ris, kartofler, mos, eller blot med at stykke godt brød. Det ren viking.

Her er oksehalerne serveret med saltkartofler og et stykke godt brød.

         

    

Portvinsbraiserede oksehaler
 
 
Til 2 personer
Ingredients
  • 600 gram Oksehaler / kalvehaler
  • 3 stk løg, mellemstore
  • 6 stk. gulerødder (ca. 180 gram)
  • 100 gram smør
  • 2½ dl Vand ca.
  • 2½ dl. rødvin ca.
  • 4-5 cl. portvin
  • Salt og pepper
Instructions
  1. Brun halestykkerne i smør i en jerngryde på alle sider
  2. Hæld vand og vin i gryden og steg videre i ca. 1 time
  3. Tilsæt løg og gulerods stykker og steg videre i ca. 1 time
  4. Tag halestykker op og pil al kødet fra benene
  5. Skum fedtet fra med en suppeske.
  6. Læg kødet tilbage i gryden og tilsæt portvin
  7. Smag til med salt og pepper.
  8. Steg videre til væden er reduceret til halvdelen af kødet ved simrevarme
Notes
Man kan reducere fedtet yderligere ved at sætte den færdige ret i køleskabet natten over. så vil al fedtstof ligge øverst og kan fjernes med en ske. Varm derefter retten op og server.

 

 

 

Print Friendly, PDF & Email

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

  

  

  

:  

Hej igen…..

Vi koger og steger så der er røg i køkkenet. Kom med ind i kampen for den gode mad - skriv til os hvis du har en kommentar eller en god opskrift.
Du er velkommen til at sende os gode ideer og tips - vi er også på Facebook og Twitter.