Grapefruit - 48 kcal in 100g
    48kcal
    Grapefruit - 48 kcal in 100g

Hornfisk, søsalat, asparges og zincano souce

Stegt hornfisk er en forårsret og serveres ofte med kartofler og persillesovs. Jeg har her valgt at servere på søsalat med asparges og zincano souce. Både asparges og hornfisken høstes, fanges og spises i maj og juni og så skal man give den gas, mens man kan. Stegt hornfisk er en gudespise. Fisken skal blot steges gylden i smør på en varm pande. Mange ynder og dyppe i pisket æg og vende stykkerne i mel eller rugmel. Jeg syntes bare, at frisk fisk ikke behøver andet end en varm pande og en klat smør. Så bevare man smagen af frisk fisk. Denne ret er kombineret efter at mest mulig skal passe til fisken. Søsalaten smager let af tang med en salt sur-sød dressing og de blide asparges og den bløde lækre zincano souce er rimelig lækker til stegt hornfisk. Du kan nemt selv fange dine hornfisk ved kysten i maj måned, men husk at købe et gyldigt fisketegn.

Man kan filetere fisken eller stege hornfisken med ben. Benene er grønne og tykke, så man let kan fjerne dem fra fisken både før og efter man steger fisken.  Men, kan du få fiskehandleren til at udbene fisken for dig så gør det. Det spare dig for en masse arbejde. Har du fanget fisken selv, så er det bare i gang med filetkniven. Skær langs med rygbenet med en skarp kniv og skær siderne af langs med benene. Det er lidt bøvlet, men kan lade sig gøre. Men, som sagt kan du sagtens stege hornfisken uden af fjerne ben. De er nemme at se, så man kan fjerne dem inden man spiser fisken.

Søsalaten er lavet af tynde strimler af Nori tang, frisk babysalat og kogte kolde ægnudler eller glasnudler med en dressing af olie, æbleeddike, salt, pepper og sukker. Nori tangen er den man bruger til sushi ruller (maki ruller) og kan købes i de fleste supermarkeder. Rul tangpladen sammen og skær tynde strimler med en skarp kniv og læg strimlerne i blød i dressingen. Læg lige dele kolde kogte ægnudler eller glasnudler og salat i dressingen og vend det forsigtigt sammen så er søsalaten færdig.

Knæk og skræl dine asparges og kog i saltet vand ca. 14 minutter. Varm fløde i en gryde, tilsæt en klat smør og pisk mens du tilsætter zincano eller tøt hvidvin og smager til med salt og sukker. Zincano souce er et must til fisk.

Som slankeret, 5:2 – udelad Zinzano sauce og steg fisk på grill eller med minimal fedtstof.

Hornfisk, søsalat, asparges, zincano souce
 
Til 2 personer
Ingredients
  • 2 hele hornfisk
  • 500 gram asparges
  • 75 gram smør
  • ¼ ltr fløde
  • 2-3 cl. zincano eller tør hvidvin
  • Kogle ægnudler eller glasnudler
  • Babysalat
  • 2 spsk olivenolie
  • 2 spsk æbleeddike
  • salt, pepper og sukker
Instructions
  1. Udben fisken eller steg den med ben.
  2. Knæk asparges og skræld dem
  3. asparges koges i saltet vand i ca. 14 minuter
  4. Kom 50 gram smør på en varm pande
  5. Steg hornfisken ca. 3 minutter på hver side
  6. Bland dressing af olie, eddike, salt, pper og sukker
  7. Skær tynde strimler af nori tang og læg dressingen.
  8. Kom lige dele salat og kolde kogte ægnudler i dressingen.
  9. Varm fløde i en gryde og tilsæt zincano eller tør hvidvin og pisk godt hele tiden. smag til med salt og sukker.

 

 

Print Friendly, PDF & Email

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

  

  

  

:  

Hej igen…..

Vi koger og steger så der er røg i køkkenet. Kom med ind i kampen for den gode mad - skriv til os hvis du har en kommentar eller en god opskrift.
Du er velkommen til at sende os gode ideer og tips - vi er også på Facebook og Twitter.