Apple - 50 kcal in 100g
    50kcal
    Apple - 50 kcal in 100g

Bagte kastanjer

bagte kastanjer

Bagte kastanjer med koldt smør og salt er herlig snack eller som tilbehør til eksempelvis grydestegt vildt. De ligger og flyder alle vegne i oktober, og de kan sagtens opbevares til senere. Men husk – det er kun den ægte kastanje der kan spise. Hestekastanjen som du laver tændstikdyr af er giftig. Og, ved du hvor der står ægte kastanje, så høst så mange du kan. Ægte kastanjer er nogle af naturens guldklumper.

Da jeg var barn, var det kun de meget fine folk der spiste kastanjer. I dag er der flere der spiser kastanjer, men stadig er det som om kastanjer ikke rigtig er slået igennem. Der er stadig noget “fint” over spisekastanjer. Og hvorfor egentlig, de ligger jo rundt om i parker og skove, lige til at samle op og tage med hjem i køkkenet.

Der er ingen ben i at lave bagte kastanjer – alle kan gøre det. Rids et kryds gennem skallen i toppen af kastanjen. Sæt kastanjerne i et ildfast fad i groft salt og bag dem i ovnen ved 225 grader i ca. 25-30 min. til skallen er helt åbnet.

Servér de lune kastanjer som tilbehør til vildtretter eller som forret eller snack med koldt smør eller en hvidløgscreme og salt.

Du skal kende forskel på hestekastanjer der er giftig og de ægte kastanjer der kan spises som en delikatesse. Det er faktisk ikke særlig svært.

Kend forskel på hestekastanje og ægte kastanje

hestekastanje

Hestekastanje

Hestekastanjens blade ligner en hånd med spredte fingre og frugten – kastanjen – er pakket ind i brun skal med spredte spidse pigge.

Hestekastanjen kan du lave tændstikdyr af og bruge som pynt. Men, kastanjen er giftig og smager helt forfærdeligt.

 

 

aegte_kastanje

Ægte kastanje

Den ægte kastanjes blade – spise kastanjen – er smalle og lange og sidder enkeltvis. Frugten – den ægte kastanje – er pakket ind i en skal der nærmest er grøn og har mange lange bløde pigge.

 

 

 

 

Når du går på jagt efter ægte kastanjer, skal du selvfølgelig sikre dig, at du har ejerens accept, hvis du vil samle dem på privat ejendom.

I private skove er det er tilladt at samle nødder, bær, svampe, frø, kogler, blomster, urter, grene, kviste, mos og lav m.v. i begrænset omfang og kun til privat brug. Kogler må kun tages fra skovbunden. Man må samle enkeltgrene op, hvis de ikke ligger i en pyntegrøntbevoksning. Man må kun indsamle, hvad man kan nå fra vej og sti, og som tommelfingerregel må man tage, hvad man kan have i en plasticpose.

Tilsvarende gælder for statens skove, men her må man samle over alt i skoven. Undtaget er dog indhegnede nyplantninger.

JAGT! Husk at undersøge om der er jagt i skoven inden du bevæger dig ind i skoven. Er der skilte med teksten “JAGT I SKOVEN” – bør du ikke gå ind i skoven. Respekter skiltningen og skovejerne, så går det hele lidt nemmere.

Bagte kastanjer
 
 
Ingredients
  • Kastanjer
  • groft salt
  • smør
Instructions
  1. Skyl og aftør kastanjerne
  2. Skær et kryds i toppen af kastanjerne der går igennem skallen
  3. Placer kastanjerne i et lag af groft salt med toppen og krydset op
  4. Bag i forvarmet i 25-30 min. ved 225 grader til krydset er helt åbent.
  5. Spis med smør og salt.
Notes
Saltet er kun for at kastanjerne kan stå uden at vælte. Saltet kan godt bruges efterfølgende.

 

 

Print Friendly, PDF & Email

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

  

  

  

:  

Hej igen…..

Vi koger og steger så der er røg i køkkenet. Kom med ind i kampen for den gode mad - skriv til os hvis du har en kommentar eller en god opskrift.
Du er velkommen til at sende os gode ideer og tips - vi er også på Facebook og Twitter.