Æg og rejer til diæten eller bare for sjov. Et friskt kogt æg sammen med friske rejer og ristet rugbrød – så har du en sammensætning du kun kan blive begejstret for. Og det er jo lutter sunde ting med god nærringsværdi. Perfekt til 5:2 diæten.
Æg og rejer på denne måde er en tallerken jeg tit laver til mig selv også som mellemmad. Fisk, æg, grønt og groft rugbrød – det gøres ikke meget bedre i forhold til madpyramiden. Og så er det nemt og hurtigt og det er det vi tit fanges af, at ende med at spise usundt fordi det skal være et hurtigt måltid.
Men, med minimal forberedelse og omtanke inden man går ud af døren på arbejde – man godt sørge for, man ikke falder i oliegryden. Ægget kan koges om aftenen eller et par dage før, for den sags skyld. Rejerne løftes lige op i en madpose om morgenen fra sin lage og rugbrødet ristes. Husk at lade rugbrøde køle af inden det lægges i emballage.
Æg og rejer på den lette måde.
- 1 æg
- 2 spsk friske rejer i lage
- 1 dusk basilikum
- 1 skive groft rugbrød
- Ægget koges smilende
- Kog vand i en gryde
- læg ægget forsigtigt ned og kog i præcis 5 min.
- hæld hurtigt koldt vand over ægget og lad det køle af.
- Rejerne kan du lave selv med egen lage eller du kan købe rejer i lage, men køb bæredygtigt.
- Basilikum skal du altid have frisk i køkkenet eller i krukker ude og i drivhuset
- Rugbrødet ristes – skiven må godt være tykker end normalt
- rist i ovn eller på brødrister eller alternativt på en varm pande.
Leave a Reply