Mango - 63 kcal in 100g
    63kcal
    Mango - 63 kcal in 100g

Kyllingesteg med kartoffel og agurkesalat

Kyllingesteg

Nationalret eller ej – kyllingesteg lavet i jerngryde med kogte kartofler, sauce lavet af stegeskyen serveret med hjemmelavet agurkesalat er ægte hygge og stor smagsfornøjelse.

I disse dag – efterår 2014- har den siddende fødevareminister langeret at der skal vælges en dansk nationalret.

Jeg forstår ikke rigtig hvorfor man absolut skal vælge en nationalret. Så kan man sætte checktegn og sige – så er den ged barberet. Forstår heller ikke det der med kanonosering af alt muligt. det er efter min bedste mening ligegyldigt. og i værste fald, noget man sætter i gang for at få opmærksomhed. Når det så er sagt, hvad er så en nationalret. Hmm… ja det må være noget vi har kendt meget længe, noget der er typisk dansk måske endda opfundet i Danmark. Jeg mener der i mod ikke at det noget mange blot kan lide eller spiser fordi der er nemt og billigt at fremstille. En nationalret bør også været forankret i kulturen og måske oven i købet også have en mission. Derfor tænker jeg meget på Kyllingsteg steg i jerngryde med rodfrugter, kogte kartofler, sauce lavet på kogefonden og agurkesalat. Kyllingesteg er en oldgammel dansk madret. Alle på landet fik retten ofte. I byerne var det en typisk madret om søndagen til middag kl. 12 med familien. jo jo. Og så kan denne madret skubbe til holdningen om god dyrevelfærd. den har det hele – og kunne godt være det bedste bud på en dansk nationalret.  Men, jeg vil stadig holde på, at Danmark ikke kun har én madret der kan betegnes som nationalret. Tænk på smørrebrødet der er verdenskendt som dansk, flæskesteg, rødgrød, stegt flæsk med persillesovs, frikadeller og kogt torsk.

Men frem for alt skal en nationalret være basseret på dagligdags mad og tilberedning, uden gourmet-styling. Først der bliver den ægte.

Kyllingesteg med kartofler og agurkesalat kunne være en fantastisk repræsentant for dansk mad, selvom kylling med brun sauce ikke er specielt dansk. Det finder man i hele middelhavsområdet. Men retten serveret med kogte kartofler og agurkesalt er noget nær ægte dansk. Man har spist retten i Danmark, før man begyndte at rejse til de varme lande og få inspiration til gryderne.

Kyllingen eller hanen skal gerne være af god kvalitet, gerne økologisk eller fritgående. Hvorfor? Fordi der er meget mere smag, meget mere mad og meget mere god samvittighed. Kylling eller hane fra økologi eller fritgående mætter ganske enkelt mere også.

Når fuglen steges i jerngryden, så skal der steges rodfrugter (løg, gulerod, selleri) hvidløg og måske timiankviste. Det gir både smag til fuglen, men især kraft til den stegesky vi senere skal bruge til den fantastiske sauce.

Kartoflerne skal være en fast kartoffel der ikke let koger ud. Og agurkesalaten skal være frisklavet og hjemmelavet, det tager 5 min. Så er vi klar….

Kyllingesteg med kartoffel og agurkesalat
 
 
Ingredients
  • 1 stk. kylling eller hane,
  • 3 gulerødder
  • 2 store løg
  • 2-4 stykker selleri
  • 2-3 fed hvidløg
  • et bundt persille (kan undværes) jeg bruger det ikke.
  • den mængde kartofler du kan spise
  • 1 stk. agurk
  • ¼ fløde
  • ½ dl. eddike
  • peber, salt, vand,
  • ribsgelé
  • skvat af rødvin og evt. portvin
  • 20-30 gram smør
Instructions
  1. Rens fuglen og dub den tør
  2. klargør grøntsager, skær i mindre stykke groftnd
  3. Riv agurk i tynde skiver - læg i en skål og dæk med eddike sukker, peberkorn og vand
  4. Varm jerngryden op
  5. brun fuglen i smør på alle sider
  6. tag den op af gryden og drys kværnet salt og peber med rund hånd.
  7. Steg nu grøntsager af i smørret i gryden til de er gyldne.
  8. læg fuglen tilbage og hæld vand ved så det dækker ¾ af fuglen
  9. Læg låg på skru varmen til 4-5 på en 10-skala, retten skal koge men ikke bulderkoge.
  10. Vend fuglen forsigtigt efter 30 minutter tilsæt halvdelen af fløde - steg videre i 30 minutter
  11. Når du vender fuglen skræller du kartofler og sætter dem over til kogning.
  12. Når kartoflerne er kogt færdige - når de slipper en stegenål, sluk og lad dem blive i vandet med låg på gryden.
  13. Når fuglen er færdigstegt, løftes den op af gryden og dækkes med sølvpapir
  14. Stegeskyen sigtes og hældes tilbage i gryden og koges ind hvis den er tynd. Smag på den.
  15. Tilsæt nu evt. rødvin og portvin, en klat ribsgelé og resten af fløden.
  16. Lad saucen simre til den skal serveres.
  17. Lige før servering parteres fuglen forsigtigt og lægges i et fad.
  18. Vand hældes nu fra kartoflerne, der kan serveres rygende varme sammen med sauce og agurkesalat.
Notes
Check kyllingen under stegningen. Måske skal den kun stege 50 minutter - måske 80 minutter - alt efter størrelse og varme.

 

Print Friendly, PDF & Email

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

  

  

  

:  

Hej igen…..

Vi koger og steger så der er røg i køkkenet. Kom med ind i kampen for den gode mad - skriv til os hvis du har en kommentar eller en god opskrift.
Du er velkommen til at sende os gode ideer og tips - vi er også på Facebook og Twitter.