Grillet peberfrugt med krydret oksefars og nye kartofler – så er sommeren ligesom slået an. Her er det nyopgravede kartofler og salat fra egen have, men man kan få nye kartofler og salat fra starten af juli måned, næsten alle steder til en ok pris, i vejboder og ved stalddører rundt om i landet. Det er en nem middagsret som smager fortryllende. Peberfrugterne kan grilles over kul, på en gasgrill eller på en stegepande og bliver næsten lige gode.
De nye kartofler med et klat kold smør arrangeret på en bund af frisk skyllet salat og dresset med basilikum og forårsløg, sammen med den røde grillede peberfrugt farseret med krydret oksekød – er nærmest et kunstværk. I min ordbog om mad, er mad ikke kunst. Derfor må serveringen da godt være kunstnerisk.
Det der er vigtig ved god mad er smagen. Smagen skal være afstemt så ingen smag overdøves af anden smag og at alle smage kommer til sin ret. Dette princip kan du virkelig træne, med en middagsret som denne. Netop fordi smagen i kartoflen er så vigtig og så vidunderlig.
- kartofler fra 1 plante ca. 10-12 knolde.
- 500 gram kød eller mindre (lav små frikadeller af overskuddet)
- 3-4 forårs løg
- 1 stor håndfuld frisk basilikum
- 4 små snackpeber frugter
- 1 stk chili rød skala 1-3
- 2 store fed hvidløg
- en stor håndfuld salat gerne blandet
- 1 æg
- 30 gram smør
- sal, peber,
- 1 spsk paprika
- evt. mere chili
- 1 spsk olivenolie
- Rens og skøl kartofler under koldt vand
- Kog dem møre i vand ca. 11 min (skal kunne falde fra en stegenål)
- Kog med forsigtighed så de ikke koger ud (det kan gøres i flere tempi)
- bland oksekød i en skål med æg, hakket hvidløg, paprika, salt og peber
- Skær hatten (stilken) af peberfrugten
- Fyld kød i til kant - stamp det med håndtag på en teske
- Steg i olie på alle sider til peberfrugten bliver grillsort med ikke meget brændt - vend ofte
- Skyld salat godt og fordel på en tallerken
- Læg en håndfuld kogte kartofler i midten på salaten
- Fordel en klat smør på kartoflerne og pynt med basilikum og forårs løg
- placer de stegte farserede peberfrugter i kanten
Leave a Reply