Cherry - 60 kcal in 100g
    60kcal
    Cherry - 60 kcal in 100g
Manage your shopping list and search for recipes from across the web at ZipList.com

Billigt Prof webhotel

Om

The Cooking Affair

 

 

Jeg er glad for, at du kikker forbi min weblog.

Lad mig fortælle dig om denne hjemmeside og The Cooking Affair. Det er ikke et komplet arkiv over opskrifter, men gode opskrifter fra mig og min familie og mine venner. Vi har testet dem og fundet dem gode nok til at dele med dig.

Jeg vil også godt dele mine holdninger om mad og kvalitet med dig og meget gerne starte en debat den gode mad og det gode liv. At tilberede mad og spise mad er som sex –  jo mere man anstrenger sig jo bedre bliver det. Vi lever så kort tid og mad fylder så meget i vores liv. Derfor skal den del af livet også tages seriøst. Alle -  rig som fattig,  kan spise fremragende herlig mad hver dag også uden en højere køkkeneksamen. Det kræver lidt omtanke og en smule kærlighed til livet og råvarene. Men,  så giver du også dig selv og dem du spiser med,  fantastiske oplevelser.

Jeg er så heldig at bo på landet hvor jeg har mulighed for at dyrke mine egne krydderurter og grøntsager. Have høns i haven,  og gå på jagt og fiske når tiden er til det. Jeg mener,  ​​at alle aspekter af vores mad skal betragtes,  derfor vil jeg dele mine synspunkter om at lave maden og at spise den. Man behøver ikke at bo i hus på landet for at dyrke sine egne grøntsager og urter. Det kan man også gøre i en lille lejlighed.

Hverdagsmad skal være af god kvalitet,  det skal være velsmagende,  rart at se på og relativt billigt og nemme at lave.
Du er hvad du spiser,  siger de  -  så du er nødt til at spise mad,  der er velsmagende,  der gør dig glad,  mad du kan tabe dig af og giver dig et godt liv. Jeg giver dig de bedste opskrift fra mig og mine venner. Så giv mig feed back på mine opskrifter og sammen kan vi måske være i stand til at skabe nye varianter af vores foretrukne retter. The Cooking Affair er hvad det er. En blanding af opskrifter,  passion og kærlighed til hinanden,  gode oplevelse og en måde at overleve på,  er det ikke det?

Hvorfor lave endnu en weblog om mad.
Fordi mad er helt centralt i vores liv.  Vi bruger det til overlevelse,  til fest,  til trøst,  til forførelse,  til hygge og vi taler hele tiden om det.
Tænk på hvor meget energi vi bruger på at tjene vores penge,  at finde ingredienser til maden og at lave maden. Det fik mig til at tænke?  Hvorfor ikke bare lave et projekt ud af det,  når det er så vigtigt i vores liv.

Jeg fik selv fantastisk mad da jeg som barn boede hjemme hos min mor og far. Der var ikke mange penge i starten og vi fik fisk i hvertfald 2 gange om ugen. Det var billig mad. Senere da pengene ikke spillede så stor en rolle mere begyndte min mor at eksperimentere med udenlandske rette af alle slags, som mange husmødre gjorde i den tid. Karolines Kogebøger var med til at ændre danskernes spisevaner. De danske retter kom længere og længere i baggrunden og i dag tror de fleste unge at dansk mad er pizza, kebab, løgtærte. Jeg vil bringe den gode danske mad tilbage på bordet sammen med det bedste jeg har lært at lave blandt andet inspireret fra rejser. Og jeg vil krydre opskrifterne med de historier der høre med til retten og fik mig til at lave den.

Og hvorfor gemme sine opdagelser de skal da frem til glæde for alle andre. Derfor denne mad blog. Vi skal lære os selv og vores børn at lave rigtig mad fra bunden, men friske råvare. Maden skal på tilbage på skoleskemaet og tilbage i køkkenet hvor den høre hjemme.  Derfor også denne madblog.

Jeg har lært dette. Hvis du tilbereder din mad med masser af lidenskab og spiser med alle dine sanser- Vil du spise mindre og være mere glad for det. For mig selv betød det at jeg prøvede at spise mindre kød men af bedre kvalitet. Jeg følte jeg fik det bedre og tabte mig faktisk også.

Alle kan gøre det. Du kan spare penge og du vil være mere glad.

Om kommentare
Kommenter gerne hvad du ser. De fleste opskrifter kan kommenteres af læserne. Jeg vil blot bede dig om ikke at skrive andet end du kan stå inde for hvis du stod ansigt til ansigt med os der skriver. Begræns kommentare til oplevelsen med de opskrifter du møder her på siden. Til glæde for alle der besøger denne weblog.

Om Carsten
Mit navn er Carsten Wang Jørgensen og jeg bor i Præstø på Sydsjælland. Jeg er vokset op og har boet i København i 40 år inden jeg flyttede på landet og fik hund kat og høns og grøntsager og krydderurter i haven. Jeg er journalist og arbejder blandt andet med kommunikation og Sociale netværk. Jeg kan kontaktes via cwjorgensen.dk og på email til carsten AT thecookingaffair (dot) com. Jeg er at finde på de fleste platforme, Facebook, Twitter, Bloglovin etc. – søg og du skal finde.

Hvordan udskriver man nemmest en opskrift
Jeg har tilføjet et lille ikon som vist nedenunder.  Når du trykker på ikonet “print friendly”   får du muligheden for at udskrive til printer eller lave en pdf-fil.
Du får også mulighed for,  at vælge hvor store bogstaver du vil have i dit dokument.

Hej igen…..

Vi koger og steger så der er røg i køkkenet. Kom med ind i kampen for den gode mad - skriv til os hvis du har en kommentar eller en god opskrift.
Du er velkommen til at sende os gode ideer og tips - vi er også på Facebook og Twitter.

Søg originale madblogs

Follow Me on Pinterest