Banana - 73 kcal in 100g
    73kcal
    Banana - 73 kcal in 100g
Manage your shopping list and search for recipes from across the web at ZipList.com

Billigt Prof webhotel

Fakta om danske mejerier

Danske mejerier – hvem laver hvad og hvordan.

Det er vigtigt som forbruger, at vide hvordan danske mælkeprodukter laves og hvilke tanker der er bag fremstillingen.

Hvorfor? Fordi der er stor forskel på om køerne har gået på græs eller stået i en bås hele livet. Om man bruger lokale bønder og leverer lokalt, om man tager praktikantrer, om man tænker på den bedste emballage, om man producerer økologisk og i øvrigt har holdninger til sine produkter.

Her er link til danske majerier der i øvrigt alle tager praktikanter til mejerist uddannelsen:

Arla Foods Kruså:

Mejeriet er beliggende så langt sydpå i Danmark som man kan komme kun 800 m fra den danske/tysk grænse. På mejeriet producerer vi hvid ost til detail, hvilket betyder at vi har en årlig produktionstonnage på ca. 15.000 tons og en samlet pakning på ca. 120 mill. Forbrugerpakninger. Det indvejes ca. 100.000 tons mælk og ca. 4000 tons olie om året. Mejeriet er meget præget af sæsonudsving og vi har meget travlt om sommeren hvor man spiser hvis ost i salater og mindre travlt om vinteren. Det betyder at vi er ca. 250 medarbejder om sommere og ca. 200 om vinteren.

 

Knuthenlund Gods: (håndværkspræget)

Mejeriet er et gårdmejeri, og er den del af Knudenlund Gods på Lolland. I mejeriet er 2-3 ansatte, der producerer fåre- og gedebrie, fåreyoghurt, fast ost, og drikkemælk. Mælken fås fra godsets ca. 600 får og geder, som malkes i tilstødende stalde.

 

Arla Foods amba, Esbjerg Mejeri: (højautomatiseret)

Arla Foods amba, Esbjerg Mejeri, er et af fire specialmejerier i gruppen CNO (Consumer Nordic), med mere end 110 forskellige recepter og mere end 250 forskellige færdigvarer. Der er ca. 170 medarbejdere tilknyttet mejeriet. Af specielle brands, som produceres på Esbjerg Mejeri, kan bl.a. nævnes: Matilde, Karolines Køkken, Kelda og Cheasy. På mejeriet produceres der bl.a. mælk, føde, desserter, koldskål, baby food, ernæringsdrikke, lavlaktose produkter, Juice, saucer og supper. Desuden også mange supper (m.m.) i ny afdeling ”Bit and Pieces/B&P” – produkter med stykker i – også UHT-behandlet. Esbjerg Mejeri UHT-behandler alle mælkebaserede produkter og tapper aseptisk. Årligt indvejes ca. 90 mio. Kg. Esbjerg Mejeri er beliggende i Esbjerg Øst. Der er ca. 3 km fra togstationen og samme afstand til Esbjerg motorvejen. Mejeriet er som det lyder meget stort, og meget industripræget i forhold til mange ander mejerier.

 

Komentarer fra studerende:

(a) Esbjerg mejeri er et UHT-mejeri. Det er et meget automatiseret mejeri, men man får alligevel lov til at hjælpe til og prøve at lave nogen af tingene selv. Jeg synes det er et godt sted at være, men man ser mest hvad mejeristerne og de ufaglærte laver og har ikke så meget kontakt med mejeriingeniørerne. Men mejeristerne og de ufaglærte er til gengæld også gode til at fortælle hvad de laver og hvorfor. Ulempen ved mejeriet er at man selv skal finde et sted at bo i Esbjerg.

 

Arla Foods Brabrand Mejeri: (højautomatiseret)

Produkter: Syrnede produkter samt kvark, yogurt , creme fraiche 9-18-38%, drikke yogurt & drikke cultura, yoggi, samt en del syrnede speciel. En stor del af vores kvark & drikke yougurt er baseret på eksport til det Svenske marked. Mejeriet indvejer ca. 1.5 mill. kg pr uge som anvendes på ca 40 forskellige baser til dette har vi ca 210 aktive varenr. Og der anvendes godt 100 forskellige typer frugter til vores frugtvarianter.

 

Arla Foods amba Slagelse Mejericenter: (højautomatiseret)

Danmarks største konsummælksmejeri, med en årlig produktion på 200 mio. Kg. Der modtages ca. 245 mio kg rå mælk årligt, hvoraf de 45 mio kg. Fraføres til ander mejerier. Der er 420 ansatte fordelt på chauffører, produktion, terminal, teknisk afdeling, laboratorium og administration. Der produceres konsummælk, fløde, kærnemælk, yogurt i forskellige frugtvarianter, ymer, ylette, A38, creme fraiche, koldskål og smør. (Ris à l`amande, vanillebudding, chokomousse og Mini Meal risprodukt). Mejeriet er beliggende i Slagelse by, ca. 20 minutters gang fra stationen. Der er også udmærket forbindelse med bus. Der er ikke mulighed for indkvartering, men de vil gerne hjælpe med at finde værelse.

 

Arla Ingman Oy Ab, Finland: (højautomatiseret)

The dairy is located in Söderkulla, near Helsinki, Finland. The dairy is processing about 2 million litres of milk weekly. The dairy produces very many different kinds of milk products: pasteurized milk, UHT products, ESL milk drinks, yougurts, cultured milks and creams, butter and juices. Number of employees is 220 out of which half in production.

 

Thise Mejeri: (højautomatiseret)

Indvejer 250.000 litre økologisk mælk om dagen, producere ost, konsummælk og smør. 125 ansatte, hvoraf 25 har en mejeri eller levnedsmiddel uddannelsemæssig baggrund. Ligger på Salling 20 km nord for Skive.

Kommentarer fra studerende:

Thise mejeri er et mindre, økologisk, andelsmejeri som producere både konsummælk, smør og ost. Mejerichefen er født og opvokset på mejeriet (hans far startede mejeriet), hvilket tydeligt kan mærkes, da han virkelig brænder for arbejdet, udviklingen og produkterne. Det gør det til en dejlig arbejdsplads, hvor hans energi overføres til medarbejderne, som er meget venlige og tager utroligt godt imod én. Mejeriet er som sagt forholdsvist lille (er dog midt i en stor udbygning) og gammeldags. De laver ost i åbne kar, smør på gammeldags smørkerne og vender ostene med håndkraft. Det betyder at man har mulighed for at få fingrene i produkterne, man arbejder og lærer en masse. Derudover får man små projekter og mejerichefen er god til at tage en med til relevante møder. Alt i alt et fantastisk sted.

 

Arla Foods Høgelund Mejeri: (højautomatiseret)

Høgelund mejeri ligger tæt ved motorvejen ca. 10 km. Vest for Haderslev. Mejeriet er kraftig ombygget og moderniseret fra 2000 og frem til nu, hvor det fremstår som et nyt og moderne mejeri. Mejeriet er det største blue mejeri i Nordeuropa med en produktionslinie der adskiller sig væsentligt fra er traditionelt osteri. Produktsortimentet består udelukkende af blåskimmeloste. Den årlige indvejning ligger på ca. 70 mio. Kg mælk på årsbasis, svarende til ca. 85. t. Ost. Der produceres på en 5 dages uge på 3 skift i produktionen. Mejeriet har eget detail pakkeri. Der er ca. 165 medarbejderre på mejeriet. Der er mulighed for indvvartering for den studerende.

 

Skånemejerier ek för: (højautomatiseret)

205 03 Malmö

Skånemejerier är det nära mejeriföretaget med sitt ursprung i Skåne. Vi tar årligen emot ca 360 Mkg mjölk som bland annat säljs som mjölk, grädde, fil, yoghurt och matlagningsprodukter. I vår portfölj ingår även varumärkena Bravo och ProViva. Skånemejerier är en ekonomisk förening som ägs av 628 mjölkbönder i Skåne och delar av Småland. Vi omsätter omkring 3 miljarder kronor och har idag 606 anställda.

 

Troldhede Mejeri: (højautomatiseret)

Troldhede Mejeri, beliggende i Troldhede i Vestjylland (tæt på station) er et mindre Arla mejeri med 105 medarbejdere. Der produceres hvid- og blåskimmeloste. Her produceres Høng, brier fra Unika-serien (såsom Troldhede Krondild og Troldhede Ask) og langtidsholdbare brier til eksport. Produktionen kører 4 dage om ugen, medmindre der er travlt. Mejeriet har et hvidt osteri og et blåt osteri for ikke at blande skimmelostene. Kokke-ostene fra Unikaserien laves i et lille ostekar, hvor hvid- og blåskimmelostene produceres på maskiner.

Kommentarer fra studerende:

Skimmelost, 105 ansatte, beliggende i Troldhede (tæt på station).

Flinke mennesker, ude på bøhlandet, meget frit “program”, afsat tid til at skrive opgave.

 

COCIO CHOKOLADEMÆLK, Esbjerg: (højautomatiseret)

Kommentarer fra studerende:

Et fantastisk praktiksted hvor man føler sig mere end velkommen fra dag et og hvor samtlige medarbejdere brænder for at fortælle om deres arbejde. Man får både et indblik i produktionen samt et ca. 4 uger langt forløb i produktudviklingsafdelingen (også dage med indblik i kvalitetsstyring). Man får lov til at være med på utrolig mange projekter og oplever virkelig at man kan bruge noget af det man har lært på skolen. De er bestemt ikke bange for at lægge spændende arbejde fra sig, så man står med nogle projekter man skal udføre helt selvstændigt.

Den eneste ulempe ved at vælge Cocio, er at man selv skal finde noget at bo i da virksomheden ikke stiller noget til rådighed, men ved man det i god tid, er det ikke noget problem at finde noget billigt.

 

Kvibille Mejeri: (højautomatiseret)

Kommentarer fra studerende:

Kvibille mejeri ligger tæt på Halmstad i Sverige. Jeg synes det er et godt sted at være i praktik, fordi de både fremstiller Cheddar og Ädelost (blåskimmelost), så man får set to helt forskellige produktioner. Det er et mejeri med meget manuelt arbejde, så man får lov til at se og røre osten. Der er ca. 85 ansatte og alle kender alle, og der er rigtig god stemning. De sidste to uger jeg var der fik jeg mit eget projekt, som jeg selv fik lov til at planlægge og udføre, og det var rigtig sjovt at have et projekt at arbejde med. Man bor i en lejlighed i Falkenberg eller på et lille vandrehjem i Kvibille, og man får varm mad til frokost på mejeriet hver dag. Og så må man bruge mejeriets firmabiler til at køre ind til Halmstad eller hvad man har lyst til når man har fri. Det eneste minus er at man skal koncentrere sig lidt for at forstå hvad de siger, men det lærer man ret hurtigt. Man arbejder kun i hverdagene og kun om dagen. Man får løn fra Arla i Danmark, og man får fast for 37 timer hver uge, men man er der heller ikke mere end det.

 

Holstebro Mejeri:

Kommentarer fra studerende:

Flinke mennesker, eget “køleprojekt”, ikke vant til MS-studerende, igen meget frit “program”, afsat tid til at skrive opgave

 

Holstebro Flødeost: (højautomatiseret)

Holstebro Flødeost er et mejeri, som producerer flødeost til ind- og udland. Der er ansat ca. 240 medarbejdere på mejeriet. Fløde, kærnemælk og skummetmælk får mejeriet fra Holstebro Mejeri, som ligger ved siden af, hvor der produceres smør og blandingsprodukter. Valle og spildevand sender Holstebro flødeost tilbage til smørmejeriet. I 2009 blev der produceret 56.500 tons flødeost, hvoraf 6 % sælges i DK og resten i udlandet (over halvdelen sælges til Tyskland), som ses på grafen ovenfor. Med Brand menes der flødeoste som sælges under navnet Buko. Private labels er hvis butikskæden selv vil have deres navn på, f.eks. sælges flødeoste under navnet Flora Danica i Aldi.

Polar Is /Mejerigaarden, Thisted:

Kommentarer fra studerende:

Mejeriet er på 100 medarbejdere, primært pakkedamer:) Den Adm. direktør er Mejeri ingeniør og meget behjælpelig med at svare på alverdens spørgsmål. Alle medarbejdere er meget flinke og behjælpelige. Man kommer rundt i alle afdelingerne dvs rundt til de forskellige ismaskiner en uge af gangen samt en uge i blanderiet og i Laboratoriet. Det er rigtig spændende men meget maskinepræget og tiden kan til tider virke lang. Blanderiget er super spændende og Jan Blandemester en yderst venlig og interessant person. Fordelene ved Polar Is er at man må spise alt den is man vil :) Det er anderledes og spændende at se hvordan man producerer is. Man indgår som en del af medarbejderstaben, men har også selv indflydelse på det man vil lave. Ulempen er at nogle er maskinerne er så automatiserede at der ikke er meget at lave rent fysisk. Men Polar is kan anbefales:) Teknisk skole som ligger 1 km væk er et muligt sted at bo Man får eget værl. Med bad og fælles køkken.

 

Them Mejeri:

Kommentarer fra studerende:

Lille, overskueligt mejeri hvor man kommer rundt i og er med i de relevante afdelinger. Her produceres Danbo-ost af forskellige typer. Venlige medarbejdere der er gode til at fortælle om deres arbejde og inddrage én i det. Man møder som regel kl. 6.00 og har fri midt på eftermiddagen. Der er mulighed for at bo i et værelse på 1. sal over kontoret, her er internet (kabel), køkken i frokoststuen og så ligger byen omgivet af dejlig natur som man kan udforske i fritiden.

 

HOCO: (højautomatiseret)

Kommentarer fra studerende:

Stort mejeri, hvor det er svært at finde rundt de første par uger. Godt planlagt forløb hvor man følger mælkens vej gennem mejeriet. På HOCO produceres kaseinater, hydrolysater og koncentreret valle. Alle afdelinger er styret fra kontrolrum, så der er meget overvågning når det kører somd et skal. Man følger et skiftehold så det er 12-timers vagter både nat og dag. Boligmulighed i et værelse i et parcelhus ca. 15 min gang fra mejeriet. Her er der fjernsyn, intet internet, køleskab og mikroovn.

 

Branderup Mejeri: (højautomatiseret)

Kommentarer fra studerende:

Flinke mennesker og moderne osteproduktion, men lidt langt ude på landet hvis man skal bo i Branderup. De vil MEGET gerne have flere praktikanter og jeg kan anbefale stedet, især fordi de producerer sydlandske oste, som ikke laves på andre danske mejerier. Det værste ved Branderup er, at produktionen er så moderne, at det er begrænset hvor meget man kan hjælpe til med.

 

Arinco: (højautomatiseret)

Kommentarer fra studerende:

(a) Spændene, kæmpestort pulvermejeri, især hvis man er bare lidt interesseret i teknik. Folkene er meget flinke og jeg oplevede ikke at jeg var til besvær. En meget anderledes produktion end oste, konsum og smørmejerier. Stor kvalitetsafdeling med mange ingeniører, som kan snakke med om andet end vejr og vind. Produktionen er yderst automatiseret, men der er mange afdelinger at se, så man når ikke at kede sig ihjel i en afdeling. Var meget glad for at være på Arinco, så jeg kan kun anbefale stedet.

(b) Det er et godt praktiksted, hvor man lærer en masse om pulver produktion. Det er et stort mejeri med 300 ansatte. Stort set alt foregår vha. computere, derfor er der ikke meget man kan deltage i. Det meste af tiden sidder man og observerer, men alle er meget søde til at forklare hvordan alt fungerer. Mejeriet er vant til at have praktikanter, så alt er meget organiseret og man modtager en detaljeret plan over hele praktikopholdet fra start. Man får fra start en teoretisk opgave, man skal løse under opholdet, hvilket hjælper til en bedre forståelse af produktionen. Man bliver både introduceret til arbejdet i selve produktionen, men også arbejdet på kontorerne. Man lærer meget af at se begge sider af virksomheden. Der var ingen weekend arbejde.

 

Taulov Mejeri: (højautomatiseret)

Kommentarer fra studerende:

Er Arlas største ostemejeri, og der produceres her almindelige gule oste efter ca. 50 forskellige recepter. Bortset fra dele af pakkeriet er mejeriet designet og bygget på én gang i 2000. Der er en vid udstrækning af automatisering og deraf følgende avanceret styring af mælke-, oste- og valleflow. Det får man fremragende mulighed for at følge i 3 uger i skummesalen og derefter 3 uger i osteriet. Mejerister og procesteknologer er meget imødekommende og gode til at forklare. Man kommer typisk en dag ud at køre med en tankvognschauffør, og den sidste uge er man i laboratoriet. Kan varmt anbefales.

 

Mammen Ost:

Kommentarer fra studerende:

Består af to mejerier: Mammen Mejeri, hvor man producerer gule oste, og Drøsbro Mejeri, hvor man producerer (Danmarks bedste) skimmeloste. Mejeribrugsstuderende kommer en uges tid til Drøsbro. Det er hårdt manuelt arbejde, men det er sjovt at have fingrene i ostene. En dag er man ude og køre med en tankvogn. Resten af tiden er man i Mammen, hvor man kommer rundt og ser og prøver stort set alle arbejdspladser. Hver især kan de være ensformige og dermed lidt anstrengende, men folk er flinke, og man får et godt indblik i produktionen.

 

Tistrup Mejeri: (håndværkspræget)

Unika osteproduktion af Kornly og Lykkebjerg.

 

Kommentarer fra studerende:

Tistrup mejeri er Arlas mindste mejeri og et lidt usædvanligt mejeri. Selvom det er mere avanceret end Thise, så er det gammeldags i forhold til de store mejerier. Fx benytter de stadig osteklæder. Man får lov at være meget med i produktionen og mejeristerne er gode til at fortælle. Derudover havde fik jeg lov at stå for registreringen og udførslen af et stort forsøg. Det bevirkede at jeg var med til flere møder med folk fra bl.a. Arlas innovations afdeling og fik meget ansvar. Jeg var i øvrigt også med på kredsmejeriudstilling, hvor jeg sad med som bisidder ved dommerbordet. I øvrigt er Tistrup et ostemejeri. Tistrup kan varmt anbefales.

 

Nr. Vium mejeri: (højautomatiseret)

Nr. Vium mejeri blev grundlagt i 1907 og i årenes løb er der sket mange tilbygninger og forandringer. I dag er der ca. 400 medarbejdere på mejeriet og der indvejes årligt ca. 250.000 tons mælk, som bruges til fremstillingen af ca. 29.500 tons ost. Der produceres Esrom og Havarti som begge er fiskede oste. Ostene fremstilles i mange størreæser, former og smagsvarianter til resten af verden bl.a. England, Rusland, Tyskland og USA, mens kun 8% af produktionen aftages af hjemmarkedet.

 

Tholstrup Lillebælt Mejeri: (håndværkspræget)

På Tholstrup lillebælt mejeri produceres hvidskimmeloste. Mejeriet er ordreafhængigt, og der bestilles derfor kun råvarer og produceres i de mængder, aftagerne bestiler. Tholstrup er ikke et stort moderne ostemejeri. Mange af processerne ved ostefremstilling på Tholstrup, foregår som de har gjort de sidste 20 år. Hver ost bliver håndvendt, og der kan blive til mange i løbet af en produktionsdag. Ostene er af høj kvalitet og det er vigtigt at de smager som de altid har gjort. Der bliver selvføgelig eksperimenteret med krydderier og light produkter, men det handler første og fremmest om at skabe originale produkter, der er kendt gennem lange tider.

 

Hobro Mejericenter: (højautomatiseret)

Hobromejericenter er et mejeri eget af Arlas andelshavere, der er omkring 450 ansatte i Hobro. Mejeriet har for nylig gennemgået en større udvidelse og ombygning.. Der er blevet installeret en ny sektion med tanke og en større ombygning af tapperiet, palleteringen samt terminalen. I 2008 indvejet 170 mio kg råmælk på Hobro mejericenter. Hobro mejericenter levere mælk til et stort område af Jylland, fra hvide sande i vest til skanderborg i øst og skagen i nord, med denne brede er terminalen i Hobro det sted der køre mælk ud til det største område i Danmark.

 

Osted Mejeri: (håndværkspræget)

Osted Mejeri er et lille økologisk mejeri med en dertilhørende ostebutik. I 2003 producerede mejeriet kun 20 liter mælk dagligt, i dag fremstiller man ca. 14 tons mælkeprodukter dagligt. Heriblandt flere forskellige typer af økologisk mælkeprodukter. Man fremstiiler konsummælk med et fedtindhold på 0.1., 0.5. 1.5. 3.5%, fløde, dobbelt creme, creme fraiche, kakaomælk, koldskål, yoghurt, smør og oste som Danbo, Havarti, Maribo og flødeoste. Herudover pakkes der dagligt let- og minimælk for Gram Slot i Jylland.

 

Christiansfeld Mejericenter: (højautomatiseret)

Christiansfeld Mejericenter er et af Arlas største mejerier, som producerer forskellige varianter af søde konsummælksprodukter. Her fremstilles også en række syrnede produkter, ligesom der i sommerhalvåret produceres forskellige varianter af koldskål. Mejeriet producerer ligeledes en række produkter, som leveres til de amerikansk tropper udstationeret i Tyskland. Der produceres ydermere produkterne under navnet UNIKA. Arla UNIKA er en specialafdeling under Arla, som fremstiller en række forskellige specialprodukter i samarbejde med førende danske kokke. Det findes både søde og syrnede produkter og forskellige oste i UNIKA-serien. På Christiansfeld Mejeri fremstilles ingen former for ost.

 

Øllingegaard Mejeri: (håndværkspræget)

Øllingegaard lever hver dag på Sjælland friske økologiske mælkeprodukter til supermarkeder, daginstitutioner, caféer, restauranter og butikker. I dag indvejes økologiske rå mælk fra ti økologiske gårde på Sjælland. Der produceres sødmælk, letmælk, minimælk, skummetmælt, fløde, syrnede produkter, smør, ost (Danbo, skiveskåret ost og camenbert).

 

Bornholms Andelsmejeri: (håndværkspæget)

Bornholms Andelsmejeri er et selstændigt andelsmejeri, som i dag har 45 leverandører. Der indvejes årligt ca. 44 mio. Kg mælk, hvoraf hovedparten anvendes i osteproduktion, som indbefatter både fastoste og skimmeloste. Derudover produceres konsumprodukter, herunder alle varianter af drikkemælk og forskellige syrnede produkter. Der produceres også økologisk sød-, let- og skummetmælk. Der produceres også Lurpak-smør.

 

Arla Foods Stourton: (højautomatiseret)

Mejeriet er pt. Det største i England og producerer ca. 35% af hele Storbritanniens forbrug af mælk. Mejeriet producerede i lang tid kun konsummælk, men i løbet af de sidste par år, er stedet blevet udvidet med en række produkter. Fløde samt fermenterede fløder som creme fraiche er blevet lanceret mens hytteost, kagecreme, mælk med forskellige smag, alkohol fløder og saucer lancheres senere i 2010. Cravendale mælk produceres som har en længere holdbarhed primært på grund af at det filtreres så fint at bakterier fjernes.

 

Arla Foods Oakthorpe: (højautomatiseret)

Oakthorpe Dairy er en del af Arla UK. Mejeriet ligger nær London, og har fungeret siden 1945. Dog var det først i 1998, at mejeriet blev omstruktureret, til hvad det er i dag. Ved Oakthorpe er der ansat 328, hvoraf omkring 80 er lastbilchaffører, resten er fordelt ud opå de forskellige afdelinger: Indvejning; proces; produktion – mælk og fløde; laboratorie; despatch; engineers; distribution. Oakthorpe Dairy har en kapacitet på 420 millioner liter per år. Der produceres ca. 360 millioner liter mælk per år, og resten produceres som fløde.

 

Naturmælk: (håndværkspræget)

Naturmælk er et mindre økologisk håndværkspræget andelsmejeri, der opstartede produktion i 1994. Mejeriet har i dag 33 mælkeleverandører fra det syd-og sønderjyske og indvejer omkring 90.000 liter mælk om dagen. Selvom mejeriet er forholdsvist lille har det stor styrke og gør meget ud af at levere, hvad kunderne efterspørger. Med andre ord beskriver ordet tilpasning mejeriet særdeles godt. I virksomheden er 70 ansatte fordelt på produktion, ekspedition, distribution, transport og kontor. Mejeriet forarbejder og leverer et bredt sortiment af mælk, syrnede produkter, smør og ost og har i alt omkring 120 varenumre. Til produkterne anvendes mælketyperne almindelig økologisk mælk og hø‐, jersey- og demeter mælk/biodynamisk mælk. På Naturmælk produceres der udover økologiske produkter også biodynamiske produkter. For at kunne kalde et produkt biodynamisk og påføre det demeter mærkning er der en række krav udover økologireglerne. Der skal først og fremmest anvendes demetermælk og mælken må ikke homogeniseres. Ydermere er kun 10 tilsætningsstoffer tilladte (mod 49 i økologiske og 370 i konventionelle produkter), ingen brug af konventionelt dyrket foder må anvendes og køerne må ikke afhornes. Tanken bag biodynamikken er, at der skabes en ekstra værdi og kvalitet i jordbruget samt i de færdige produkter. Til mejeriet er tilknyttet en butik, hvor et stort sortiment af Naturmælks produkter samt udvalgte produkter fra andre mindre mejerier sælges. Naturmælk ejer Kristiansminde gårdmejeri, hvor der produceres specialoste med biodynamisk hømælk. Mælken der anvendes til produktion er fra Naturmælks leverandører. Naturmælk har desuden samarbejdsaftaler med andre mejerier herunder Them, som udskærer Naturmælks oste. Der produceres endvidere Brie og Cumulublu ost af mælk fra Naturmælks leverandører på henholdsvis Jernved og Mammen mejeri.

 

Endrup Andelsmejeri: (håndværkspræget)

Endrup Andelsmejeri, som ligger ca. 25 km øst for Esbjerg. Endrup Andelsmejeri blev grundlagt i 1884 og er i dag verdens ældste eksisterende andelsmejeri. Det er et lille håndværkspræget ostemejeri med ca. 25 ansatte, der primært fremstiller Danbo oste til salg i Danmark, men også en lille smule Havarti, som sælges til Sverige. Årligt indvejes der ca. 20-22 mio. kg mælk. Mejeriet er ejet af 16 gårde/landmænd, som også er de eneste mælkeleverandører til mejeriet, og alle ligger inden for en radius af ca. 15 km fra mejeriet. Der er stor forskel på størrelsen af disse gårde – den mindste leverandør har 18 mælkekøer og leverer ca. 600 kg mælk ved hver afhentning, mens den største har omkring 500 og leverer ca. 20 tons ved afhentning.

FanMilk Togo:

FanMilk International A/S har hovedsæde i Aalborg i Danmark. FanMilk leverer til supermarkeder, restauranter og hoteller i de pågældende lande, men en stor del af produkterne sælges på gaden. Produkterne fordeles fra fabrikkerne ud på depoter i hele landet. Fra depoterne udleveres de til selvstændige forhandler, der sælger produkterne på gaden fra de såkaldte push carts, cykler, motorcykler eller videobokse (boks der bæres på hovedet). Produkterne holdes kolde i boksen på cyklen, på motorcyklen, i push cart eller videoboksen, der er lavet af isolerende materiale. I FanMilk Togo er der ansat 380. Der produceres mange forskellige produkter. Sidste år (2011) blev der samlet produceret 18 mill. liter produkt. Til hjemmemarkedet produceres: – Juice/saftevand kaldet FanDango med to forskellige flavors, citrus/appelsin og tropical. Disse sælges i PET-flasker på 500 og 1000 ml og i poser á 200 ml; Yoghurt (Yaourt) i 125 ml bægre med fire forskelle flavors, natural, jordbær, banan og vanilje; En drikkeyoghurt kaldet Yogo Boisson med vaniljesmag i PET-flasker á 300 ml; Tre forskellige frosne mælkedrikke med vaniljesmag og en med kakaosmag i 100/150 ml poser; Frossen yoghurt kaldet FanYogo Maxi eller FanXtra, når der er tilsat ekstra vitaminer. Disse sælges i 100/150 ml poser; Vaniljeis kaldet Fanice Vanille i 150 ml poser, 125 ml bægre og 2 l bægre.; Cappucinois med chokoladestykker kaldet Fan Gold i 125 ml bægre og 2 l bægre; To forskellige sodavandsis kaldet FanJoy Orange og Fan Cocktail med henholdsvis appelsin flavor og tropical flavor. Disse sælges i henholdsvis 90 ml og 150 ml poser.

Korsvej Mejeri: (højautomatiseret)

Korsvej mejeri er over 100 år gammelt, og det har tidligere været en del af Tholstrups mejerier, som blev opkøbt af Arla i 2006. Mejeriet har ca. 130 medarbejdere fordelt i produktionen, på laboratoriet og i administrationen. Der produceres flødeost, paneer og hytteost, som også pakkes på mejeriet. Flødeosten bliver produceret i en række varianter med forskellige smage. Hytteosten produceres også i flere varianter, både en økologisk hytteost samt typer med og uden konserveringsmidler. Mejeriet er i gang med at starte en produktion af paneer op, som er en indisk citronsyrekoaguleret madlavningsost. Mejeriet består af både gamle såvel som nye maskiner og produktionsanlæg. Skummesalen og hytteost-salen er ”gammeldags” konstellationer med åbne kar og manuelle flowsplit, hvorimod pakkeriet er moderniseret med en højere grad af automatisering. Det helt nye paneer-anlæg kræver ganske lidt manuel styring og er høj-automatiseret. Noget helt særligt ved Korsvej er, at mange ansatte enten er ufaglærte eller kommer fra andre brancher end mejeribranchen. Dette er et levn fra ”Tholstrup-tiden”, og denne tid omtales stadig nostalgisk på mejeriet. Netop Tholstrup-tiden har været med til at give medarbejderne på Korsvej en speciel form for sammenhold, der er bundet sammen af en fantastisk omgangstone og en helt særlig stemning. Som medarbejder føler man sig på Korsvej forpligtet til at levere et godt stykke arbejde og yde en ordentlig indsats, således at arbejdet kan overdrages til det næste hold med god samvittighed og med tingene i orden. Denne særlige ånd er meget beundringsværdig.

Schreiber Dynamix Dairies Ltd, Indien: (højautomatiseret)

Schreiber Dynamix Dairies Ltd. Har siden 1993 indsamlet og forarbejdet mælk fra mælkeleverandør beliggende op til 300 km væk fra fabrikkens beliggenhed i byen Baramati, i staten Maharashtra. I Baramati findes 756 ansatte. I 2012 er indvejningen på omkring 1 mio. kg komælk pr. dag. Mejeriet er ejet af amerikanske Schreiber Foods og indiske erhvervsfolk, og anses i Indien som værende et af de mest moderne og veldrevne mejerier, der producerer produkter af høj kvalitet. Shreiber Dynamix består af to fabrikker, der ligger side om side i Baramati: Main Plant, hvor der produceres mange forskellige produkter; Skummetmælkspulver; Dairy Whitener; Løbekasein; Skære- og Røreyoghurt i bægre, herunder Dahi og Lassi (hhv. oprindelig indisk naturel skæreyoghurt og smagstilsat, røreyoghurt med lav viskositet); Naturlig Cheddar og Mozzarella; Smelteost; Pizza-string Mozzarella; Smør og Ghee (smørolie med kogt og tilberedt lugt og smag); Raffineret Laktose, 35% WPC og Sukret Kondenseret Mælk. I UHT Plant produceres forskellige UHT-produkter, alle i aseptiske Tetra-brik-forpakninger; UHT-behandlede, sukkertilsatte frugtdrikke og ren juice fra koncentrater; Smagstilsat UHT-mælk; Ren UHT-mælk.

 

Kalmar Mejeri: (højautomatiseret)

Kalmar Mejeri var indtil april 2000 et anlægsmejeri for det svenske mejeriselskab Arla. Herefter fusionerede Arla med det danske mejeriselskab MD Foods, som kom til at hedde Arla Foods amba. Kalmar Mejeri er bygget i 1954 og ligger i dag i en blanding af bolig-, industri- og indkøbscenterkvarter. Mejeriet har i sin tid både produceret konsummælk, mælkepulver og ost. I dag er der kun osteproduktion tilbage. Da mejeriets beliggenhed gør det umuligt at bygge ud, ligger modningslageret 1 km væk fra selve mejeriet. Fra modningslageret køres de færdiglagrede oste til en utbitningscentral i Götene (ostepakkeri), hvor ostene skæres op. På selve Kalmar Mejeri findes der derfor kun skummesal, vallebehandling, osteri og friskostlager. Der er ansat cirka 120 medarbejdere, og der indvejes omkring 170 000 ton mælk om året. Produktionen er udelukkende 4 typiske svenske oste. Disse er; Grevé, Herregård (også økologisk), Präst og Svecia. Ostene bliver solgt under varemærkerne; Arla Ko, Kvibille og Castello. Arla Ko symboliserer produkter lavet på svensk mælk. Oste, der bliver solgt under Kvibille-navnet, er langtidslagrede, hvilket Castello-ostene også er. Castelloostene bliver solgt i små eksklusive udskæringer og bliver også eksporteret til udlandet.

 

Rødkærsbro Mejeri: (højautomatiseret)

Rødkærsbro Mejeri er bygget i 1998. Mejeriet har 250 ansatte. Rødkærsbro Mejeri fremstiller forskellige typer ost, traditionel Mozzarella, Pizzatopping og strimlet ost. Pizzatopping produceres principielt efter den samme proces som traditionel Mozzarella, dog bruges vegetabilsk fedt i stedet for mælkefedt. Pizzatopping fremstilles i to varianter. Der fremstilles blokost, der sælges som industriost. Ved fremstilling af de strimlede produkter anvendes forskellige oste som f.eks. Cheddar, Emmentaler, Samsø, Regatto, Kefalotyri og Edam. Der indvejes 700 mio. kg mælk om året, og ud fra den mængde produceres følgende om året: 70.000 tons blokost, 18.000 tons strimlet ost og 24.000 tons produkter til food service. Mejeriet har certificeret efter ISO 22000 (HACCP – fødevaresikkerhed),ISO 9001 (kvalitet),ISO 14001 (miljø) og BRC (British Retail Consortium – fødevaresikkerhed).

Arla AKAFA: (højautomatiseret)

Mælkepulverfabrikken Akafa (under Arla) er beliggende i Svenstrup, Nordjylland. På fabrikken fremstilles mælkepulver samt sterilfløde. Fabrikken blev grundlagt i 1938, og har en årligt indvejning af ca. 500 mio kg mælk. Årlig produktion er ca. 77.000 tons, som er delt imellem ca. 250 produkttyper. Produktionen foregår døgnet og året rundt. Ca. 75% afsættes uden for EU, især i Mellemøsten og Fjernøsten. Der er 260 medarbejdere.

 

Thrane Mejeri:

Alle mejeriets produkter fremstilles på mejeriet i Ørbæk, undtagen røgeost, som fremstilles på et lille mejeri i Odense. Generelt køres en produktion færdig uden holdskifte. Mejeriets kunder kan bestille fra dag til dag, hvilket har gjort mejeriet konkurrencedygtigt i forhold til andre (ofte større) mejerier, hvor der skal bestilles flere dage i forvejen. Der produceres søndag-torsdag. Hvis der er mælk tilovers torsdag, pasteuriseres det (evt. igen), så den kan bruges søndag. Der produceres hytteost, hytteostdressing, creme fraiche 18%, skyr og røgeost.

 

Birkum Ost:

Mejeriet fremstiller smelteoste med flere forskellige smage og egenskaber. Der fremstilles smørbare produkter, både under eget mærke (Buko og Buko light) og privat label (fx Royal Creme og Flora Danica), som begge tappes i bægre. Der fremstilles også smørbare produkter, der tappes på tube, som sælges til udlandet og små smørbare trekantsoste, der pakkes i metalfolie. Derudover fremstilles der ostestænger (kaldet Ostehaps eller stix), som ikke er smørbare samt flødeost.

 

Nørup Mejeri: (håndværkspræget)

Nørup Mejeri er et forholdsvis lille håndværkspræget mejeri beliggende i Ny Nørup mellem Billund og Vejle. Mejeriet fremstiller tre typer opstukne oste: Danbo, Fontal og Fontina. Desuden fremstilles der Havarti samt Port Salut, som er fiskede oste. Der produceres ligeledes Lurpak smør samt smør under eget label. Der er ca. 12 fultidsansatte, foruden ejeren og hans kone. Der produceres ca. 300 tons ost årligt. Mælken til mejeriets produktion afhentes dagligt af mejeriets egen tankbil og chauffør ved 13 primærleverandører.